Ledningsreparationer
2019 har ikke budt på mange rørledningsbrud. Det største ledningsbrud kom ved plejehjemmet på Kirkeallé. Et rørkryds med flere samlinger var gennemtæret. Der var ingen vand til plejehjemmet i ca. 1½ time. Der kommer dog altid nogle reparationer med stophaner som man finder ud af, ikke virker når man skal bruge dem.
Vandværkerne
Begge vandværker har kørt upåklagelig hele året. Åvejs vandværket pumpede 129.000 m3 ud og Skjoldagervej værket pumpede 128.000 m3 vand ud til forbrugerne. Der har været lidt spild i rørledningerne som er svære at finde. Ca. 14.000 m3 vand er der løbet ud. Så der er solgt 243.000 m3 vand i 2019.
Hold selv øje med forbruget
Udnyt jeres mulighed for at se jeres forbrug. Den hedder eforsyning.dk og den kan man komme ind på via hjemmesiden. Den nye side giver et rigtig godt billede af vandforbruget. Her har man også adgang til sine budgetter og årsregnskaber. Man kan tilmelde eller framelde sms-service. Prøv det selv. Forbrugernummer og kode står på budgettet som er tilsendt.
Nyt samarbejde
Vester Lindet Vandværk henvendte sig til Gram Vandværk i foråret 2019. I forbindelse med at der skulle lægges ny kloakrør mellem Vester Lindet og Gram ville det være god økonomi i at lægge et forsyningsrør mellem de to vandværker. Der blev indgået en aftale og Gram Vandværk stod for etableringen. Rørene blev tilsluttet umiddelbar før jul. Derudover har teknikkerne og hjulpet med et par små reparationer på vandværket.